På tur - Viking

Endelig kom jeg afsted! Jeg tog mig sammen til at tage barnevognen med Mini en tur med på Nationalmuseet.

Vi kom lidt før museet åbnede, så vi havde selskab af en del meget entusiastiske folkeskoleelever. Så jeg fik stille og roligt sat barnevognen, fundet en klapvogn, bugseret liften ned i den og kom op til udstillingen Viking.

Sikke en skuffelse. De lover jo interaktivitet og spændende ny viden - og det synes jeg helt ærligt ikke der var overvældende meget af. Der var et spil, hvor man kunne svare på spørgsmål, et sted man kunne klæde sig ud, alle udstillingsskilte var på tablets (med billeder og kort! God detalje.), film på væggene, huller i væggene hvor man kunne høre historier eller se små film, og en digital runesten som man selv kunne skrive på. Alt sammen var det vældig godt og fint, men samtidig var der de obligatoriske montrer med en frygtelig masse fund uden anden kontekst end det der blev forklaret på skiltene/tablets. Det virkede på mig som en udstilling, der var sat sammen af en masse brudstykker uden sammenhæng. Rigtig ærgerligt!

Jeg var sidste år på Moesgaard Museum, inden de lukkede for ombygning, og dér havde de (også) lavet en udstilling om vikinger, der var meget mere sammenhængende. Man fulgte en valgfri figur rundt i udstillingen, som fortalte om forskellige aspekter af livet og udstillede genstande var sat ind i scenerier og der var spil, hvor man skulle sejle med skibe og den slags. De digitale og interaktive dele var blevet til en del af de formidlede historier, sådan at man blev nødt til at forholde sig til udstillingen og ikke bare vade forbi tingene.

Nationalmuseet har til gengæld også et lidt andet udgangspunkt end Moesgaard. Nationalmuseet er generalister på en anden måde. De skal udstille fra hele landet og fra mange perioder. Derudover skal Nationalmuseet altså kunne "køre" en del flere besøgende igennem udstillingerne. De besøgende skal have mulighed for vælge at gå videre i udstillingen uden at gå glip af noget. Og så er de besøgende (og ansatte) på Nationalmuseet måske også mere traditionelle i deres fortolkning af, hvad formidling er. Lige meget hvor man går hen på Nationalmuseet står den nemlig på montrer med den ene dims efter den anden. Selv i udstillingen om den nyere historie (som jeg tog et smut rundt i bagefter). Men i den nyere historie var der da et par scenerier og et par knapper at trykke på. Så lidt moderne er det da blevet efterhånden. Jeg mangler dog stadig at få fortalt den personlige historie på Nationalmuseet lidt mere tydeligt. For jeg ved at de har genstandene og de indsamlede fortællinger til at kunne gøre det.

I forhallen er der for tiden et par montrer om Danmarks Kirker - og her er et par fun-facts som jeg morede mig over.
Super idé!