Mad Men og lidt om jordemødre

Jeg kom aldrig helt med på Mad Men bølgen må jeg indrømme. Men her midt i Sherlock-manien, som for en gangs skyld limer mig til flimmerkassen med kun ét formål, er jeg blevet fanget af Mad Men. Jeg er ret vild med det efterhånden. Og i starten var det okay, for der var jo kun to sæsoner på Netflix. Nu er tredje sæson også kommet på, og jeg har fundet ud af at jeg kan låne fjerde sæson på biblioteket.

Så panikken begynder at sprede sig. Oh rædsel! Det ser jo ud til at mine sidste par måneder på barsel skal blive spist op af Mad Men og løsning af diverse kemi-opgaver. Og af gennemlæsning af speciale, vasketøj og de sidste paniske museumsbesøg med barnevognen... Men på den anden side, så har jeg allerede haft syv måneder med skøn og dejlig barsel og skøn hverdag med familien.

Mad Men er på en måde også et billede på hverdag, og på hvordan vi alle på hver vores måder prøver at blive til noget, der er lidt ud over det sædvanlige. Jeg fascineres ved karakterenes vedholdenhed, naivitet og tro på livet, og bliver selv mindet om, hvorfor det er vigtigt at være den man gerne vil være. 

Ps: Call the Midwife kørte på DR1 i juleferien under det lidet poetiske navn Jordemoderen. Jeg nåede ikke at se den (igen), men jeg håber at nogle af jer derude fik den set.

PPS: Jeg er kommet på Twitter. Led efter @kulturmor.