Om børnebøger...

Vi er efterhånden kommet ind i en rytme omkring putning om aftenen (og til middagslur for den sags skyld), hvor vi læser historier for Store. Og vi kommer ret godt rundt om den store skat af børnebøger der findes på biblioteket.

Store og jeg elsker "Lille Frø" med alt det han ikke må. Samtidig har jeg dog en fornemmelse af at Store ser liiiidt for meget op til den frække lille frø. I hvert fald er sætningen "Nu er jeg slem" blevet hverdagskost sammen med et kæmpe begejstret smil. Heldigvis er det stadig i småtingsafdelingen.

Vi har også været rundt om borge og riddere med hjælp fra en pop-up bog om emnet. Og det helt uden snak om prinsesser, men til moderens begejstring en masse snak om voldgrave, tjenere og blider. Ja ja, der kom den lille historiker op i mig...

Vi har også haft meget glæde af "Bamses læse-fortælle bog" som Store fik læst højt fra ende til anden. Det var første gang jeg har kunnet få hende til at koncentrere sig om en bog der ikke kun bestod af billeder. Den oplevelse takker jeg Stores fascination af Bamse for. Bamse og genkendelsens glæde gjorde at hun så frem til vores godnat-læsnings stunder.

En anden favorit er "Vuggestuen Smørklatten". Vi har haft den som en del af putteritualet siden Store var godt 1 år, og hun elsker den stadig. Masser af billeder og meget lidt tekst. Og det er klart billederne der gør størst indtryk. De er fyldt med genkendelige billeder af hverdagen i en institution. Der er mange detaljer og situationer som "nu er sutten faldet ned" og "hov, nu vil begge børnene have bamsen". Så det er en bog vi har anskaffet os selv, og som altid ligger fremme. Og Mini kigger også allerede fascineret på billederne, så jeg regner med at vi får lov at læse den mange år endnu.