Hoooooost, host, host o.s.v.

Der blev ikke noget indlæg i sidste uge, for der var 3/4 af familien syge. Og i denne uge skriver jeg kun for at sige, at nu er vi nede på kun et sygt medlem. Til gengæld er det Mini, så manglende søvn og barn der hoster til hun ikke kan mere kombineret med høj feber er grunden til at jeg ikke har noget intelligent at skrive i denne uge.... 

Vi ses på den anden side!

Transport - nu uden barnevogn

For et stykke tid siden var jeg et smut inde i Byen. Helt uden barnevogn! Uden nogen børn i det hele taget. Og pludselig gik det op for mig, hvor meget ekstra tid og besvær det er at have barnevognen med altid. Det er helt ærligt en lille smule skræmmende, at man kan vænne sig så meget til en barnevogn, at man føler sig helt nøgen og sådan lidt ude af kontekst ved ikke at have den med. Sådan havde jeg det den dag jeg tog bussen, S-toget og metroen ud og hjem.

For en gangs skyld kunne jeg sidde hvor der var plads til mig, og ikke stå op der hvor barnevognen kunne presses ind. Jeg behøvede ikke at bekymre mig om placeringen af elevatoren og risikoen for at den var i stykker. Jeg tullede bare fra det ene sted til det andet. Kun med mig selv på slæb. Tjek rejsekort ind, ind i metro, sætte sig ned, køre to stop, stå af metro, tjek ud, find nærmeste trappe. Helt fantastisk følelse! Jeg var mere "mig" end jeg har været i måneder. Men fornemmelsen af at have glemt et eller andet nagede hele tiden i baghovedet. Hvor havde jeg glemt barn og vogn henne? Svaret var simpelt: Hos den bedste far mine unger kunne få.

Og i anledning af sneen kan jeg vise den her - Det er ikke sne! Det er kommunens vejsaltning.

Mad Men og lidt om jordemødre

Jeg kom aldrig helt med på Mad Men bølgen må jeg indrømme. Men her midt i Sherlock-manien, som for en gangs skyld limer mig til flimmerkassen med kun ét formål, er jeg blevet fanget af Mad Men. Jeg er ret vild med det efterhånden. Og i starten var det okay, for der var jo kun to sæsoner på Netflix. Nu er tredje sæson også kommet på, og jeg har fundet ud af at jeg kan låne fjerde sæson på biblioteket.

Så panikken begynder at sprede sig. Oh rædsel! Det ser jo ud til at mine sidste par måneder på barsel skal blive spist op af Mad Men og løsning af diverse kemi-opgaver. Og af gennemlæsning af speciale, vasketøj og de sidste paniske museumsbesøg med barnevognen... Men på den anden side, så har jeg allerede haft syv måneder med skøn og dejlig barsel og skøn hverdag med familien.

Mad Men er på en måde også et billede på hverdag, og på hvordan vi alle på hver vores måder prøver at blive til noget, der er lidt ud over det sædvanlige. Jeg fascineres ved karakterenes vedholdenhed, naivitet og tro på livet, og bliver selv mindet om, hvorfor det er vigtigt at være den man gerne vil være. 

Ps: Call the Midwife kørte på DR1 i juleferien under det lidet poetiske navn Jordemoderen. Jeg nåede ikke at se den (igen), men jeg håber at nogle af jer derude fik den set.

PPS: Jeg er kommet på Twitter. Led efter @kulturmor.