Sider

mandag den 24. februar 2014

På tur: Statens Museum for Kunst

Så kom jeg endelig på Statens Museum for Kunst. Jeg har været der et par gange før, men det er efterhånden ved at være fem-seks år siden og det var uden børn. Derfor tog jeg revanche og tog to ture i løbet af en weekend. Sådan! Det skulle jo gøres ordentligt.

Som man måske kan se, så ligger
SMK i byggerod for tiden.

Begge gange var jeg afsted med barnevognen. Den må ganske vist ikke komme med ind, men der er et lækkert halvtag at parkere barnevogne og klapvogne under. Man skal bare et godt stykke ind i smøgen ved handicapelevatoren. Første gang havde jeg parkeret ved trappen og sat kædelåsen på, så jeg blev ret nervøs da den ikke var foran da jeg kom ud igen. Men nogen havde møgsommeligt flyttet den  om under halvtaget. Mange tak til den ukendte redningsmand - for det regnede ret voldsomt.





Indenfor er der også ren luksus for os børnefamilier. Stokke kombivogne er der nok af. Også på en travl lørdag i vinterferien. Og det vildeste var faktisk at der var en tvillingevogn til rådighed. Det har jeg aldrig set på et museum før, og hvor er det fedt! Da vi havde begge unger med søndag, så var det bare at proppe dem ned i tvillingeklapperen og så afsted til salen med dansk og nordisk kunst. Ingen pilfingre og udløste alarmer. Og ikke mindst, ingen grund til at begge forældre hele tiden skal have en klapvogn eller et barn på armen. Tak til SMK for denne skønne detalje.

Jeg elsker at fotografere forår, så værsågod!
Og samlingerne er jo ordnet efter område, kunstner og periode. Så jeg kom til at bruge liiiiidt lang tid i Hammershøi-rummet, mens manden fik lov til at underholde ungerne. Jeg bliver lige fascineret hver gang. Generelt må jeg dog indrømme at det nok er en fordel at udvælge sig et par af samlingerne at koncentrere sig om når man er derinde. Vi var i hvert fald godt baldrede da vi nåede til 1950 - vi tog nemlig den kronologiske tur rundt.  Men husk at kigger godt efter ovre i dansk og nordisk kunst, for så kan man faktisk finde et par sjove gimmicks.

Børneudstillingen Frihed kan desuden anbefales. Der er plads til at løbe, tumle og undres, og jeg kan tænke mig at man med børn fra 5 år og opefter kan få en god snak og udforskning af hvad kunst kan gøre.Desværre var Store for træt og for lille til at vi fik meget andet end en god fangeleg ud af udstillingen. Men fangeleg skal man jo heller ikke kimse ad.

Mere lokalt forår.
Jeg er helt vild med den måde lyset falder ind fra siden.
Cafeen er også værd at kigge forbi. Lidt rungende akustik, men god mad og gode siddepladser til børn i alle aldre, for der er Tripp Trapp stole indstillet til både store og små børn.

Generelt var turen en stor succes. Første gang var jeg afsted med en veninde og anden gang var vores lille familie afsted, og jeg fik set og genset en masse af de mest centrale værker. Det kan faktisk anbefales at se museet over et par gange 

Desuden kan det anbefales at tage på legeplads enten før eller efter (vi gjorde begge dele). Så bliver ungerne ikke helt kulrede inde på museet. Legepladserne i Østre Anlæg (bagved museet) eller i Kongens Have kan anbefales, når man alligevel skal ind på museet.

søndag den 23. februar 2014

Så prøver vi lige det der Bloglovin af....

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/11833545/?claim=rs9cvjrrp4k">Follow my blog with Bloglovin</a>

...og så må vi se hvad der sker.....

Vi var i sidste uge plaget af sygdom, men nu er vi ved at være på plads igen. Så jeg regner med at komme med en ordentlig anmeldelse af Statens Museum for Kunst og lidt godt og blandet i løbet af den nye uge.

tirsdag den 11. februar 2014

Barselsboblen

Nu er nedtællingen for alvor i gang. Der er kun tre uger til jeg slutter barsel og manden tager et par måneder som husfar. Og hvad skal jeg så? Jamen, jeg skal jo arbejde og nyde at min krop og mit hoved ikke hele tiden er fyldt med Mini. Jeg vil komme til at savne denne tid, men på den anden side kunne det efterhånden også være rart med lidt struktur, så hjemme og arbejde kan skilles lidt ad.

Imens jeg læste og studerede og arbejdede og var mor og familie groede arbejde og hjemmetid sammen og slettede alle revnerne. Men nu skal de to ting altså skilles ad. Om ikke andet så det meste af tiden.

Og så er jeg ved at have brug for at komme ud og vise at jeg består af andet end børn og hygge og hjemmebagte boller. Så nu er jeg i gang med at stor-nyde den sidste tid på barsel og samtidig læse op til arbejde og kæmpe mig ud af den barselsboblen.

tirsdag den 4. februar 2014

På tur - Glyptoteket

Efter godt 3 ugers sygdom, snot og hoste, så skulle det jo fejres at vi allesammen er ved at være tilbage på benene. Så vi tog på søndagstur til Glyptoteket.

Hele familien afsted med toget til Hovedbanen og så afsted. Vi var faktisk blevet lokket af en CD-release koncert med skøøøn klavermusik som en venindes veninde er en del af. Men da vi fik sat os ned, så protesterede ungerne, så meget at vi brugte et par timer med at løbe frem og tilbage i de store sale i stedet. Vi så på stenløver, snakkede om hvor farlige de var - og så løb vi! Med klapvogn og det hele! Super underholdende og de grønne kustoder var helt igennem fantastiske og glædede sig på vores vegne. Det skal dog lige siges at man som løbende børnefamilie skal holde sig fra de franske impressionister, da ungerne kan udløse diverse alarmer.... Man får ikke set så meget, når man hele tiden skal holde Store væk fra alarm-områderne. Bare så I ved det :-)

Glyptoteket har klapvogne man kan låne. Man skal parkere sin egen vogn udenfor indgangen. Bygningen er dog på ingen måde særlig klapvognsvenlig. Der er trapper og niveauspring over det hele. Også i de nyere dele. Det er super upraktisk. Og da Store tog en uautoriseret løbetur ud over stepperne, så måtte jeg efterlade Mini i klapperen hos en fremmed, for at jeg havde den mindste chance for at kunne indhente Store inden der blev gjort for meget skade. Jeg er typen der helst vil kunne se mit barn, selvom det er et ret trygt museum, og det er begrænset hvor meget ravage hun kan lave i en samling af stenfigurer.

Men jeg er rigtig glad for Glyptoteket, så jeg tilgiver dem alle deres trapper, og frydes i stedet over nogle af de samtaler vi havde derinde.
Mig: Se ham her...
Store: Han mangler hovedet! Og armene og benene og næsen og munden og håret. Nænæ (hun peger på sin egen næse og løber videre til den næste statue). Hun mangler også en arm! Og sin næse...
Og sådan gik det ellers derudaf. Så stærkt at jeg glemte alt om at få taget et par billeder. Undskyld til jer læsere, der gerne vil se billeder :-)

Bonus var at der er guldfisk i en af bassinerne i Palmehaven (eller hvad det nu hedder) og at indgangen til museet er gratis om søndagen.