På tur - Glyptoteket

Efter godt 3 ugers sygdom, snot og hoste, så skulle det jo fejres at vi allesammen er ved at være tilbage på benene. Så vi tog på søndagstur til Glyptoteket.

Hele familien afsted med toget til Hovedbanen og så afsted. Vi var faktisk blevet lokket af en CD-release koncert med skøøøn klavermusik som en venindes veninde er en del af. Men da vi fik sat os ned, så protesterede ungerne, så meget at vi brugte et par timer med at løbe frem og tilbage i de store sale i stedet. Vi så på stenløver, snakkede om hvor farlige de var - og så løb vi! Med klapvogn og det hele! Super underholdende og de grønne kustoder var helt igennem fantastiske og glædede sig på vores vegne. Det skal dog lige siges at man som løbende børnefamilie skal holde sig fra de franske impressionister, da ungerne kan udløse diverse alarmer.... Man får ikke set så meget, når man hele tiden skal holde Store væk fra alarm-områderne. Bare så I ved det :-)

Glyptoteket har klapvogne man kan låne. Man skal parkere sin egen vogn udenfor indgangen. Bygningen er dog på ingen måde særlig klapvognsvenlig. Der er trapper og niveauspring over det hele. Også i de nyere dele. Det er super upraktisk. Og da Store tog en uautoriseret løbetur ud over stepperne, så måtte jeg efterlade Mini i klapperen hos en fremmed, for at jeg havde den mindste chance for at kunne indhente Store inden der blev gjort for meget skade. Jeg er typen der helst vil kunne se mit barn, selvom det er et ret trygt museum, og det er begrænset hvor meget ravage hun kan lave i en samling af stenfigurer.

Men jeg er rigtig glad for Glyptoteket, så jeg tilgiver dem alle deres trapper, og frydes i stedet over nogle af de samtaler vi havde derinde.
Mig: Se ham her...
Store: Han mangler hovedet! Og armene og benene og næsen og munden og håret. Nænæ (hun peger på sin egen næse og løber videre til den næste statue). Hun mangler også en arm! Og sin næse...
Og sådan gik det ellers derudaf. Så stærkt at jeg glemte alt om at få taget et par billeder. Undskyld til jer læsere, der gerne vil se billeder :-)

Bonus var at der er guldfisk i en af bassinerne i Palmehaven (eller hvad det nu hedder) og at indgangen til museet er gratis om søndagen.

På tur - Arktis

Lige et snap-shot af et af mine yndlings-værker fra Louisiana.
(Ikke en del af Arktis)

Udstillingen Arktis åbnede onsdag, og fredag var Mini og jeg så på udflugt for at udforske Louisiana. Den har stået på min to-do liste længe, så nu skulle spændingen udløses. Var det den lovede blanding af kunst og kulturhistorie, som jeg var blevet lovet i Louisiana Revy? Eller ville det bare være en omgang varm luft, om man så må sige.

Og konceptet holdt vand! Kunsten blev til udtryk for kulturhistorien og de kulturhistoriske genstande sat i en kunstnerisk kontekst. Super gennemført, kun med et par svage punkter, og jeg, som ellers ikke er den store fan af miljø-diskussioner i udstillinger, fik tænkt lidt over fremtiden for det fascinerende område. Helt uden at føle, at jeg blev slået i hovedet med hammeren kaldet "du er skyld i alverdens ulykker". I stedet blev jeg faktisk meget opslugt af udstillingen og dens forsøg på at sætte flere facetter på Arktis. Og her skal det måske siges, at Arktis bliver bearbejdet mere som en idé end som et konkret område, hvilket klæder udstillingen helt enormt.

Kunsten spiller på vores opfattelser af Arktis, og på hvilke idéer folk gennem tiden har haft om Arktis. Jeg blev personligt meget fascineret af bordet med de manglende bestik-dele, rummet der kun indeholdt lydene af knagende og brusende is og så den udstoppede isbjørn. Jeg nåede ikke engang at få set det hele på de par timer jeg havde derinde, men håber på at få tid til at tage Store med derind i løbet af efteråret. Hun vil eeeeelske isbjørnen.

Jeg kan godt lide at udstillingen er delt op i mange små, intime rum, som gør oplevelsen meget intens. Til gengæld virker det meget overvældende med alle de udstillede genstande, montrer og video-kunst. Men det er jo nok også derfor man har brug for god tid til at suge udstillingen og stemningen til sig.

Min frokost... Bare som lidt ekstra lokkemad, så I kan se at komme afsted!

 

På tur - Frederiksborg Slot

Når man bor i Nordsjælland er der bare visse ting der skal besøges med jævne mellemrum. Frederiksborg Slot og Det Nationalhistoriske Museum er et af dem. Museet ligger i slottets hovedbygning, så man kan nemt slå to fluer med et smæk.

Vi var to veninder og Mini i barnevognen, der var taget på turisttur i Hillerød og Fredensborg (mere om Fredensborg Slot i et senere indlæg) og det var skønt solskinsvejr. Frederiksborg har også en skøn have bagved. Stierne så gode og barnevognsegnede ud, men vi nåede aldrig derud. Det må blive en anden dag.

 På mit billede af brochuren fra slottet kan man se at slotsanlægget faktisk er ret stort. Og så er der et glimt af Slotshaverne i baggrunden. 

Som ved så mange andre slotte er gårdspladserne med brosten og indenfor er der mange høje dørtrin og spændende vindeltrapper. Så vi fik båret klapvognen en del og opdagede først elevatoren da vi skulle hjem. Det grinede vi meget af, for vi havde lige slæbt os op på øverste etage. 

Og på den måde kommer vi frem til at du ikke må tage din egen barnevogn eller klapvogn med ind i udstillingen. Her kan man dog gratis låne museets paraplyklapvogne (en enkelt af dem har en indbygget lift) eller en bæresele. Mini var generelt utrolig godt tilfreds med at blive kørt og båret rundt, men jeg vil næsten vædde på at min store pige på 2 år ville være umulig at have med på museet. Det er hendes tålmodighed simpelthen ikke gearet til. Hun ville løbe frem og tilbage i de store sale, og de voksne ville ikke få set noget fordi hun hele tiden ville kravle op på alting. Vi stødte dog på et par børn omkring 10 år der så ud til at hygge sig, og det er nok i den alder at museet ville begynde at blive interessant for de fleste børn.

Der er meeeeeget skøn kunst på væggene (det er det museet er kendt for...), så vi brugte kun et par timer derinde. Vi var simpelthen for overvældede til mere end det. Slotskirken er desuden rigtig smuk og det er det værd at slæbe klapvognen op ad de høje trin til Riddersalen. Jeg kunne generelt godt finde på at tage derind igen med Mini inden hun bliver alt for stor og vil løbe rundt og kravle op på de historiske møbler. Gys! Og næste gang tager vi Slotshaverne med.

Og så lige et billede af billetterne med flotte billeder af slottet. Så får man lidt af stemningen med hjem.