Er en ganske almindelig legeplads kultur?

Så har jeg tilbragt halvdelen af dagen på en legeplads... Og alligevel føler jeg mig tanket op på kultur-kontoen. Egentlig en smule underligt, når jeg er stor tilhænger af at komme ud og se kulturen 'in action'.

Jeg tror dog at svaret ligger i det faktum at legepladsen ligger midt i en relativt lille by midt i Jylland - et sted hvor kultur er noget man enten selv skal sørge for eller som man har hørt om. Ej, det er jo ikke helt rigtigt, men tæt på. Så jeg endte simpelthen med at tænke over legepladsen og på hvordan kulturen omkring brugen af legepladser er forskellig alt efter geografi og hvem man er.

Jeg har ofte hørt om de engelske legepladser, der er hjemsted for de hjemmegående mødres sociale liv. Men de danske legepladser er et sted for fritid og ferie og for hele familien. Eller dagplejemødre med børn. Jeg har da også mødt hjemmegående mødre eller fædre på legepladser, men det er ikke nogen der vil noget socialt med andre voksne. Derfor har jeg i perioder brugt meget tid med ungerne på biblioteket. Der er der i det mindste bøger til at stille mit behov for voksent selskab.

Legepladser er også et rum for leg og udforskning for børnene. Der blev i dag løbet rundt og rundt og op og ned og igennem på legepladsen. Og der bliver også dannet sociale bånd børnene imellem. Men til gengæld har børnene ikke de samme betænkeligheder ved at komme i nærheden af de andre eller komme i kontakt. Tilbageholdenhed er på det stadie som regel noget der hører sammen med nysgerrighed overfor de andres reaktioner, så man kan se de andre lidt an. 

På den måde kan man måske sammenligne kulturen på en legeplads med  kulturen omkring det at gå på museum. Børn og voksne reagerer forskelligt, og børnene efter min mening ofte dem der er de mest fornuftige og har lettest ved at tilpasse sig nye måder at udstille og formidle på. De voksne vil tit bare gerne have den samme stil, som de har set de sidste mange år og nægter pure at interagere med andre.

På tur - Den Blå Planet

En dag i sommerferien var en veninde og jeg i Den Blå Planet med de to små. Og vi fik da set en masse fisk, noget god mad og en hel del menneskers rygge og bagdele. For der var bare aaaaalt for mange mennesker! Selvfølgelig er der mange sommerferien, men det virkede helt ærligt som om, udstillingen slet ikke var gearet til alle de besøgende.

På hjemmesiden anbefales man at lade barnevognen blive hjemme - og det forslag er genialt! I hvert fald når man skal afsted i de overbookede perioder. Gangene er simpelthen ikke brede nok til at man kan frem og tilbage. Been there!

Det kan nærmest heller ikke lade sig gøre at komme hen til akvarierne... Så skal man i hvert fald lige kæmpe sig hen til dem først. Og det gøres lettest hvis man enten er helt lille som Store eller hvis man finder det akvarium der er mest kedeligt. Tunnellen med hajer og rokker er naturligt nok meget besøgt og det var kun efter en del masen og skubben at vi fik kringlet os selv og barnevognen igennem. 

Men hvis man besøger stedet på en hverdag udenfor ferierne, så vil jeg mene at man burde kunne komme til at se det hele. Og så kan det stærkt anbefales at købe og printe billetterne hjemmefra, og dermed slippe for køen.

Der var til gengæld masser af aktiviteter for ungerne derude. Der var ting at pille ved, at klappe og lære af. Alt sammen noget, som jeg er stor tilhænger af. Til gengæld var arrangementerne der blev præsenteret med mikrofon frygteligt højlydte. Vi flygtede hurtigt fra de områder må jeg indrømme. 

Og så var der de her små fakta-plancher... Og de var generelt rigtig nyttige til at fordrive ventetiden mellem akvarier med. MEN de hang som regel på de mest mørke steder, sådan at man skal koncentrere sig meget, for overhovedet at se hvad der står. Det er en ommer!

Maden er dog skøn. Store valgte selv at få fiskefrikadeller, var godt tilfreds og formåede at sove middagslur i næsten to timer bagefter... Og så var der en skøn udsigt over Øresund til maden. Mums!

Alt i alt en lidt skuffende tur. Men det har alligevel bidt sig så meget fast, at jeg har mod på en tur mere... En dag hvor der er knap så mange mennesker.

Hvad kan man lave med børn? 1-3 år

Når ungerne begynder at gå rundt og pille ved alting, så er det helt nye udfordringer man skal tænke på inden man tager på tur. For nu skal der ske noget. Børneudstillinger kan som regel ikke fastholde de små børns koncentration, da de ofte er målrettet børn i børnehave- eller skolealderen. Løsningerne afhænger selvfølgelig lige så meget af ens egen tålmodighed som af barnets.

Det gælder om at finde de steder der har legepladser og plads til leg og tumlen. Enkelte steder er der plads til den slags indendørs (børnehuset på Louisiana eller børnenes museum på Nationalmuseet). Men de fleste andre steder foregår tumle-legene udenfor. Er der en park i nærheden og ingen tumlemuligheder på museet, så tag lige en tur i parken inden i tager ind og nyder lidt kultur. Hvis I er heldige, så kan det hele koordineres sådan at middagsluren kan ordnes mens man selv får et skud kultur.

Og sørg altid for at have en snack i tasken! Ganske vist skal man holde sig til de anviste områder for madpakker. Til gengæld er mætte og tilfredse unger jo langt mere udflugtsvenlige.

Men desværre kan man nok ikke rigtigt regne med at man kan få lov at bruge timer på at studere sine kulturelle interesser. Jeg synes selv at det kan være svært at acceptere, men når man har en krudtugle med, så får man meget sjældent set halvdelen af hvad man gerne ville. Og det kræver grundig udvælgelse og koordination på stedet og på turen generelt, hvis man vil undgå skrig og skrål. 

For eksempel skal man aldrig vandre flere kilometer mens barnet sover middagslur, selvom det er fristende. Min egen erfaring siger mig nemlig, at når barnet vågner igen og er klar til at vandre op og ned ad Nationalmuseets trapper ti gange, så har man selv allerede ømme fødder og kan se frem til flere timer i nærkontakt med tumlebarn og smadrede fødder.

På tur - Louisiana

Moderne kunst og børn er måske ikke den mest indlysende blanding, men det virker overraskende godt. Der er masser af ting at se på, masser af ting at pille ved og plads til at løbe lidt frem og tilbage.

Husk guiden inden du farer vild!

Vores lille familie var i weekenden på Louisiana, der er et museum for moderne kunst. Og det var en rigtig skøn tur. Der var selvfølgelig alle de normale udfordringer; "nej, den må du ikke røre ved!", lidt for aktiv krudtugle og lidt for træt krudtugle.

Vi var der kun et par timer og fik kun set lidt under halvdelen, men jeg synes vi fik noget ud af det alligevel. Både som kunst-interesserede og som familie. Vi valgte at starte med særudstillingen med Yoko Ono, og det var vist et ret godt valg. For her kunne vi blive aktiveret lidt. Og Store var meget fascineret af en labyrint af plexiglas. Hun fulgtes med mig rundt i den - med mig forrest! For det var faktisk sværere at se siderne af labyrinten end man skulle tro. Så vi passede på og gik med hænderne foran os for at forhindre blodnæser og andre grimme overraskelser.

Billede af labyrinten "Amaze" fra den gratis guide til Louisiana.

Bagefter tog vi lidt skulpturpark, lidt kage i cafeen og så en ordentlig gang børnehus til at slutte af på. Og det kan stærkt anbefales at tage en tur i børnehuset. Det er i tre etager der er målrettet børn fra 3-4 år og opefter, men Store på 2 år var nu også godt aktiveret med at tegne og lege med LEGO klodser. Og så var der mange flere ting man også kunne have leget og været kreativ med, men vi var på det tidspunkt godt brugte.

Barnevogne er ikke tilladt i udstillingen, men man må gerne have egne klapvogne med ind. Museets klapvogne kan lånes mod tyver og jeg kunne uden besvær få presset baby-liften ned i den, hvilket jeg synes er super praktisk. Der er rigtig mange niveau-spring i bygningen, men det er jo også noget af det der er med til at gøre stedet hyggeligt. Det gør så bare at man skal have masser af tålmodighed for at komme rundt med vognene. Mange steder skal man nemlig tilbage af samme vej som man kom. Og når man skal med lift op og ned ad tre forskellige trapper for at komme tilbage til sit udgangspunkt, så tager det nemt meeeeget lang tid at komme videre. Og husk at anskaffe jer et kort over udstillingerne inden i begiver jer afsted. Jeg farede godt og grundigt vild derude første gang jeg var afsted... Også selvom jeg altså har en bedre stedsans end de fleste.Kortene sidder i holdere på væggen til venstre for udgangen(!).

Skulpturparken er skøn, men bæresele kan anbefales. Stierne er nemlig belagt med brosten og der er steder man ikke kan komme med klapvogn. Til gengæld er stedet omgivet af træer, buske og vand, som gør det til en helt speciel oplevelse. Jeg er i hvert fald meget begejstret for stemningen på museet generelt.

Offentlig transport

Mit lille weekend-hygge indlæg er denne uge dedikeret til barnevogne i den offentlige transport. Jg bruger det selv ret ofte, når jeg tager på tur med barnevognen, for slipper man for at skulle finde parkeringspladser og den slags. Jeg synes godt nok også at det kan være ret svært at finde ud af hvad man skal gøre med barnevogne og klapvogne i bus, metro og tog, så jeg vil forsøge at lave et lille overblik....

Busser: Det er vigtigt at gøre chaufføren opmærksom på at man er der - både når man skal på og af. Jeg vinker som regel lige til chaufføren inden han holder stille ved det stoppested jeg skal med fra. Som regel skal man nemlig stige ind i midten af bussen når man har barnevogn med. I Aarhus er der i de gamle busser plads til vognene bagi, så man går ind sammen med de andre.

Det mest stabile er at stille vognen i kørselsretningen, sådan at forenden af vognen peger mod forenden af bussen.

I busserne i hovedsområdet er reglerne at der kun må være to køretøjer med per bus. Der er så også kun akkurat plads til to store barnevogne i busserne. Jeg har før været med til at presse to barnevogne ind ved siden af hinanden. Men det kunne kun lade sig gøre hvis de stod på tværs af kørselsretningen.

Når man skal af har nogle busser specielle barnevogns-knapper, der laver et specielt signal til chaufføren.

Og så skal man være forberedt på at man selv skal kunne bakse vognen ind og ud af bussen. Man kan ikke regne med at chaufføren eller en af de andre passagerer giver en hånd med, selvom de fleste gør. I hovedstadsområdet er der ligefrem en regel om at man selv skal kunne komme ind og ud. På de steder hvor de har de lidt højere busser er chaufførerne dog som regel rigtig søde til at hjælpe.

Tog og metro:

Bestil altid plads til barnevognen, hvis du skal med et Intercitytog. Så er du sikker på at I får en plads der ikke er ude midt på gangen.

Regionaltog, s-tog og metro har parkering af cykler og barnevogne i et område for sig selv. Man kan dog ikke regne med at få en siddeplads, hvis der er mange med - men det er jo en af de ting man må leve med når man tager det offentlige. Også i busserne.

I togene skal man også selv kunne komme ind og ud. Ofte er det nemt nok, men på nogle stationer er der en stor niveauforskel mellem tog og bus. Så vær forberedt på at bakse lige så meget når du skal med tog, som med bus.

Jeg synes hurtigt man finder ud af hvilken transportformer man foretrækker med barnevognen. Jeg er nok mest til tog, men det kommer også helt klart an på hvor jeg skal hen og hvor lang tid det tager.

Møbler - og hvordan man holder sine børn fra dem

Man ser det for sig. Man kigger liiiige lidt for længe på maleriet på væggen - og pludselig er ens to-årige væk. Ikke 'væk' på samme måde som hvis man er på indkøb og ved at barnet er løbet om på den anden side af køledisken eller på den måde at barnet sidder et eller andet sted med en daggammel skorpe og er helt stille fordi det jo er noget med at man ikke må spise ting der ligger under spiseforstyrrelser. Næh, her ved man at barnet er i den modsatte ende af museet og i gang med at prøve at kravle op på det nærmeste historiske (og uerstattelige) møbel. Og hvad gør man så. Hvordan får man barnet ned uden at halvdelen af gæsterne og de ti nærmeste (og sikkert også emsige) kustoder får at vide hvad barnet har gang i?

Løsninger: 

1) svingturen! Holder barnet afledt og andre gæster på god afstand

2) is! Effektiv afledning, men afslutter på lidt for effektiv vis din mulighed for det første kulturelle input i flere måneder.

3) hvem kommer først rundt om montren? Bør kun udføres hvis der er meget få andre gæster og du har sikret i forhold til vindeltrapper, automatiske døre der klapper op, kinesisk porcelæn eller andre farer.

4) fortælle barnet om alle de spændende og uhyggelige ting på museet... Med risiko for en meget skræmt to-årig.

5)  kiks fra tasken og så op på armen. Der er dømt stilhed i cirka fem minutter - så skynd dig over og se det du er kommet der for.

Man kunne jo også være blevet hjemme, men helt ærligt så er den mulighed jo en smuuuule urealistisk...

Hvad kan man lave? 0-1 år

Når børnene er helt små, så tager man helt klart mere på tur for ens egen skyld end for børnenes. Det er også derfor jeg for tiden tager Mini med rundt til alle de steder jeg selv helst vil hen. Det gælder om at nyde at man kan gå på museum og tage på lange ture uden at skulle koncentrere sig om et barn der vil gå selv, pille ved udstillingerne eller noget helt tredje.

Der er, som altid når man har børn med, en masse hensyn at tage. Men når de er små handler det mest om mad og bleer. Derfor er det praktisk at man tager et sted hen, hvor man kan få varmet flaske eller grød/mos. Nogle museumscafeer/souvenirshops har en mikroovn man kan få lov at låne, mens andre gerne udleverer kogt vand til opvarmning af flasken eller bøtten med mos. Jeg har engang været så desperat efter vand til min pulver-grød til den Store, at jeg simpelthen trak en kop varmt vand i den nærmeste kaffe-automat. Nød lærer desperat småbørnsmor at bruge alternative løsninger... Og ellers kan det anbefales at tage kogt vand med i en termokande hvis man vil være sikker på at undgå mad-kriser.

Til de lidt større børn kan det desuden anbefales altid at have kiks eller andre snacks med i tasken til at tage den værste uro.

Omkring amning gælder de samme regler som i resten af verden. Gør det diskret og spørg eventuelt om lov. Jeg har selv et par gange fundet det mørkeste og mindst besøgte hjørne i en udstilling og ammet stående. En enkelt gang har jeg faktisk følt mig som en del af udstillingen, da jeg stod ved siden af et video-værk med en dansende nøgen mand....

Bleer er som udgangspunkt noget man kan klare bare der er et toilet og man har medbragt vådservietter og nye bleer. Ellers er barnevognen eller bagsædet af bilen også et fint (og afprøvet) udgangspunkt for et bleskift. 

Transport af de helt små poder er ret essentiel. For hvad gør man egentlig med sin baby, når man ikke må have sin barnevogn med ind i udstillingen? Her har de fleste større museer en klapvogn som man kan få lov at låne. Men på de små steder, hvor der ikke er hverken plads eller mulighed for at køre med vogne, må man nok i stedet have en bæresele med eller finde sig i at have baby på armen. I de tilfælde er udstillingen heller ikke så stor at man får permanente rygproblemer af en tur rundt...Men som sagt, så har de steder med de mest strikse regler omkring barnevogne altid en klapvogn eller lignende til rådighed. 

Ellers gælder det om at tænke på barnets temperament og ens medmennesker undervejs. Og så bare nyde turen!

På tur - Fredensborg Slot

Som jeg før har nævnt, så var vi også forbi Fredensborg Slot på den store turist-tur rundt i Nordsjælland. Vi tog barnevognen med rundt i slottets haver, og jeg må sige at jeg klart kan anbefale sådan en tur. Der var relativt mange besøgende og der var også gang i nogle rundvisninger kunne vi se, men alligevel gik vi ret uforstyrret rundt. Så der er god plads.

Slottet kan ses ret tæt på og på den juli-dag vi var derude  var der også åbent ind til den private del af haven (Den Reserverede Have). Det er der i juli måned og der er også rundvisninger på selve slottet i den periode. Så sæt kryds i kalenderen juli næste år, hvis det er noget I har lyst til at se...

Fredensborg Slot er et sted man kan tage børn i alle aldre med hen - og det har vi skam også gjort. For det er stort, det er smukt og så er det et godt sted at tonse afsted langs stierne. Og så er det jo et ret centralt sted, historisk set. Specielt kommer jeg til at tænke på historierne om den kongelige families ferier på slottet i Christian 9.'s levetid. Men det er jo kun en brøkdel af slottets historie. Derfor kan det også anbefales at finde folderen "Oplev Fredensborg Slotshave" (se billedet nedenunder) som kan findes på det røde stakit ved indgangen til slotshaven (til venstre når man kommer mod porten fra vejen).

                                                    

Og når man er træt af udsigten til Esrum Sø, skulpturer, planter, blomster og skønne træer, så kan man jo bare sætte sig ned ved et af is-husene udenfor portene og nyde udsigten til slottet og de andre turister.

Fredensborg Slot fra port-siden og turist-parkeringen. Billedet er en anelse skævt, fordi det er lidt svært at tage billeder med telefonen mens man har en urolig baby på armen.

I anledning af modeugen

I den forgangne uge har der jo været modeuge i København og midt i alle fotoreportagerne og interviews omkring outfits og hvad der bliver den næste it-ting, så vil jeg lige komme med mit bud på outfits og accessories til kultur-turen med familien

1) 20'ere til diverse skabe, klapvogne og kaffe-automater.

2) solcreme eller varme sokker alt efter vejret.

3) bleer og rent tøj

4) snacks til dig og børnene, for at undgå de store og unødvendige kriser.

5) vådservietter til hænder, knæ og numser.

6) vandflaske. Museer har en generel tør og kold luft, der gør at de udstillede genstande og værker kan holde sig pæne.

7) trøjer.. af samme grund som i punkt 6.

8) tålmodighed! Børn er skønne, men lige meget hvor godt man er forberedt kommer de altid liiige til at skubbe til noget eller nogen eller bare være utålmodige

På tur - Frederiksborg Slot

Når man bor i Nordsjælland er der bare visse ting der skal besøges med jævne mellemrum. Frederiksborg Slot og Det Nationalhistoriske Museum er et af dem. Museet ligger i slottets hovedbygning, så man kan nemt slå to fluer med et smæk.

Vi var to veninder og Mini i barnevognen, der var taget på turisttur i Hillerød og Fredensborg (mere om Fredensborg Slot i et senere indlæg) og det var skønt solskinsvejr. Frederiksborg har også en skøn have bagved. Stierne så gode og barnevognsegnede ud, men vi nåede aldrig derud. Det må blive en anden dag.

 På mit billede af brochuren fra slottet kan man se at slotsanlægget faktisk er ret stort. Og så er der et glimt af Slotshaverne i baggrunden. 

Som ved så mange andre slotte er gårdspladserne med brosten og indenfor er der mange høje dørtrin og spændende vindeltrapper. Så vi fik båret klapvognen en del og opdagede først elevatoren da vi skulle hjem. Det grinede vi meget af, for vi havde lige slæbt os op på øverste etage. 

Og på den måde kommer vi frem til at du ikke må tage din egen barnevogn eller klapvogn med ind i udstillingen. Her kan man dog gratis låne museets paraplyklapvogne (en enkelt af dem har en indbygget lift) eller en bæresele. Mini var generelt utrolig godt tilfreds med at blive kørt og båret rundt, men jeg vil næsten vædde på at min store pige på 2 år ville være umulig at have med på museet. Det er hendes tålmodighed simpelthen ikke gearet til. Hun ville løbe frem og tilbage i de store sale, og de voksne ville ikke få set noget fordi hun hele tiden ville kravle op på alting. Vi stødte dog på et par børn omkring 10 år der så ud til at hygge sig, og det er nok i den alder at museet ville begynde at blive interessant for de fleste børn.

Der er meeeeeget skøn kunst på væggene (det er det museet er kendt for...), så vi brugte kun et par timer derinde. Vi var simpelthen for overvældede til mere end det. Slotskirken er desuden rigtig smuk og det er det værd at slæbe klapvognen op ad de høje trin til Riddersalen. Jeg kunne generelt godt finde på at tage derind igen med Mini inden hun bliver alt for stor og vil løbe rundt og kravle op på de historiske møbler. Gys! Og næste gang tager vi Slotshaverne med.

Og så lige et billede af billetterne med flotte billeder af slottet. Så får man lidt af stemningen med hjem.

Så er der gang i KulturMor...

...og i fremtiden vil bloggen komme til at handle om kultur fra en børnefamilies synspunkt. 

For hvad er kultur egentlig, når man er begrænset af en barnevogn/klapvogn og en tidsbegrænset koncentration? Hvilke tricks og tips er der til at komme rundt? Hvad kan man tillade sig som besøgende med børn? Og hvor er de fedeste og bedste steder at tage hen og få tanket familiens mentale kulturkonto op?

Alt det har jeg planer om at blogge om på KulturMor - og lidt til...