Sider

torsdag den 31. juli 2014

Sommer i hverdagen

Så er jeg ved at være ude på den anden side af jobsøgningsforvirring, ferie og alt for meget varme. Selvom vi har nydt at vi ikke skulle slæbe på overtøj på vores museumsture, så er det nu stadig alt for varmt. Lejligheden har alle vinduer og døre åbne - og alligevel er det altid et par grader varmere inde end ude!

Men de sidste par uger har stået på forberedelse til det nye skoleår kombineret med udflugter og sjov og ballade med pigerne. Og så har vores sommer generelt stået i udflugternes tegn; Givskud Zoo, Marstal Søfartsmuseum, Dyrehaven og Ordrupgaard er dem jeg husker bedst på stående fod. Og det giver jo også god mulighed for at jeg kan lave lidt "billedspam". Med spam på (ja, man så vel også lidt Monty Python...)...

Vi havde lejet et sommerhus på Ærø, hvor havet altid var rundt om hjørnet....


Legepladserne i Givskud Zoo var en stor succes hos os alle.
Når nu den dersens ferie slutter mandag er jeg tilbage på min skole - nu som fastansat. Og nu også som fast pendler med cykel og tog frem og tilbage. Det er her jeg kobler til og fra arbejdets gear, og det er her jeg nogle gange bliver overrasket over samtaler og meninger fra de andre passagerer, mens jeg gemmer mig bag min (tog)bog eller min tablet med arbejde. Jeg glæder mig faktisk lidt. For selvom vi har hygget og haft en skøn sommer, så er det jo stadig hverdagen der er mest af og som holder én glad resten af året. Generelt er jeg måske egentlig ikke så meget for at dele det op i ferie og hverdag, for det hele er jo en del af de liv vi lever. Måske skulle vi i stedet bare prøve at få så meget sommer og ferie ind i hverdagen som muligt.
Sol fra ovenlyset på mn "lokale" metrostation, der bringer feriestemning til pendlerlivet.