Møbler - og hvordan man holder sine børn fra dem

Man ser det for sig. Man kigger liiiige lidt for længe på maleriet på væggen - og pludselig er ens to-årige væk. Ikke 'væk' på samme måde som hvis man er på indkøb og ved at barnet er løbet om på den anden side af køledisken eller på den måde at barnet sidder et eller andet sted med en daggammel skorpe og er helt stille fordi det jo er noget med at man ikke må spise ting der ligger under spiseforstyrrelser. Næh, her ved man at barnet er i den modsatte ende af museet og i gang med at prøve at kravle op på det nærmeste historiske (og uerstattelige) møbel. Og hvad gør man så. Hvordan får man barnet ned uden at halvdelen af gæsterne og de ti nærmeste (og sikkert også emsige) kustoder får at vide hvad barnet har gang i?

Løsninger: 

1) svingturen! Holder barnet afledt og andre gæster på god afstand

2) is! Effektiv afledning, men afslutter på lidt for effektiv vis din mulighed for det første kulturelle input i flere måneder.

3) hvem kommer først rundt om montren? Bør kun udføres hvis der er meget få andre gæster og du har sikret i forhold til vindeltrapper, automatiske døre der klapper op, kinesisk porcelæn eller andre farer.

4) fortælle barnet om alle de spændende og uhyggelige ting på museet... Med risiko for en meget skræmt to-årig.

5)  kiks fra tasken og så op på armen. Der er dømt stilhed i cirka fem minutter - så skynd dig over og se det du er kommet der for.

Man kunne jo også være blevet hjemme, men helt ærligt så er den mulighed jo en smuuuule urealistisk...