På tur - Arktis

Lige et snap-shot af et af mine yndlings-værker fra Louisiana.
(Ikke en del af Arktis)

Udstillingen Arktis åbnede onsdag, og fredag var Mini og jeg så på udflugt for at udforske Louisiana. Den har stået på min to-do liste længe, så nu skulle spændingen udløses. Var det den lovede blanding af kunst og kulturhistorie, som jeg var blevet lovet i Louisiana Revy? Eller ville det bare være en omgang varm luft, om man så må sige.

Og konceptet holdt vand! Kunsten blev til udtryk for kulturhistorien og de kulturhistoriske genstande sat i en kunstnerisk kontekst. Super gennemført, kun med et par svage punkter, og jeg, som ellers ikke er den store fan af miljø-diskussioner i udstillinger, fik tænkt lidt over fremtiden for det fascinerende område. Helt uden at føle, at jeg blev slået i hovedet med hammeren kaldet "du er skyld i alverdens ulykker". I stedet blev jeg faktisk meget opslugt af udstillingen og dens forsøg på at sætte flere facetter på Arktis. Og her skal det måske siges, at Arktis bliver bearbejdet mere som en idé end som et konkret område, hvilket klæder udstillingen helt enormt.

Kunsten spiller på vores opfattelser af Arktis, og på hvilke idéer folk gennem tiden har haft om Arktis. Jeg blev personligt meget fascineret af bordet med de manglende bestik-dele, rummet der kun indeholdt lydene af knagende og brusende is og så den udstoppede isbjørn. Jeg nåede ikke engang at få set det hele på de par timer jeg havde derinde, men håber på at få tid til at tage Store med derind i løbet af efteråret. Hun vil eeeeelske isbjørnen.

Jeg kan godt lide at udstillingen er delt op i mange små, intime rum, som gør oplevelsen meget intens. Til gengæld virker det meget overvældende med alle de udstillede genstande, montrer og video-kunst. Men det er jo nok også derfor man har brug for god tid til at suge udstillingen og stemningen til sig.

Min frokost... Bare som lidt ekstra lokkemad, så I kan se at komme afsted!