Sider

mandag den 17. november 2014

Julestemningen invaderer

Jeg har købt et par julegaver i dag - og adventsgaver, selvom det ikke officielt er adventsgaver. Jeg ved godt at der herfra kun er én vej tilbage. At overgive sig til julestemningen, mens man klipper julepynt med tøserne. Så nu har jeg simpelthen også købt karton i de tre obligatoriske julefarver; grøn, rød og hvid. Så nu er jeg dømt til at gøre noget ved det!

Selvom jeg godt ved at jeg har skræmmende travlt på arbejdet for tiden, så har julestemningen fået tag i mig. Jeg nynner ikke kun julesange mere - jeg synger dem. Der er som sagt købt julestads. Jeg overvejer seriøst hvilket dukkehus vi skal investere i til ungerne (eller få bedsteforældrene til at investere i). Jeg frydes over Føtex' julelys, når jeg står i krydset ved Fasanvej metro station. Overvejer seriøst at binde en lyskæde om altanens rækværk, selvom det nok er livsfarligt i disse vinter-stormende tider.

Så jeg giver efter for stemningen, og hygger derudaf med det formål at få lidt ro i sindet, sådan at jeg kan koncentrere mig om alt det andet her i livet. Som at jeg skal have nye briller for eksempel... MEN mine forringede øjne er vist en helt anden historie...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar