Sider

mandag den 9. september 2013

Kulturdage i Hørsholm

...aka. en byfest i forklædning.

Kulturdagene i Hørsholm er to dage med boder som byens foreninger (og biblioteket) står for, en scene med diverse musik, et par hoppeborge og et lille øltelt. Ud fra programmet kan det hurtigt konkluderes at den kultur der hentydes til, er populær-kultur - og det er hammer hyggeligt!

Et hurtigt overblik over Ridebanen inden åbning af kulturdagene. Og med sognegården i baggrunden (stor hvid klods).. Læg mærke til den smukke udsmykning på muren!

Vi var et smut dernede begge dage, og hyggede os gevaldigt. Der var ikke over-proppet med mennesker og musikken var ikke overdrevet højt (på de tidspunkter hvor vi var der - senere kunne Safri Duo høres i en radius af 1,5 km fra Ridebanen!!), og så var folk bare søde, imødekommende og i godt humør.

Så selv om der ikke ligefrem var tale om fin-kultur, så bliver man nu så glad når man hører de kreative unge fra musikskolen eller Hr. Skæg, der sender masser af sange og inspirerende godt humør ud til børn og voksne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar